I denne vejledning i at komme i gang med at brygge øl selv, benytter jeg de meste nødvendige ting og eller hvad man normalt har i køkknet :-), normalt benytter jeg en Grain father bryg anlæg. Men det er også en noget dyre at benytte en bryganlæg, det kan man altid købe hvis man bliver bidt af at brygge øl 🙂

Ølbrygning er som alle andre hobbyer, hvor man kan købe sig fattig i små dimser.

Udstyr

Ud over gryden, har du brug for et termometer til at holde øje med temperaturen, et sikar til at filtrere malten og humlen fra urten, minimum een gærtank (Her kan man benytte en 30l hundemads spand da de er fødevare godkendt de kan få i alle dyre butikker til få penge. en stor ske og en hævert. Et hydrometer er et rigtig godt værktøj til at give dig data om brygprocessen.

Hvis du vil gemme på flasker, får du brug for en kapselpåsætter og kapsler. eller kan patent flasker benyttes 🙂

– Stor gryde
– Termometer
– Sikar (lauter tun)
– 2 Gærtanke med vandlås
– Stor ske
– Hævert
– Hydrometer
– Kapselpåsætter
– Kapsler

Processen

All-grain er den “rigtige” måde at brygge på. Man springer ikke over hvor gærdet er lavest og benytter ekstrat 😉 . All-grain betyder også at der er mere hygge / arbejde :-).

Opskrift

Som første gangs brygger kan du købe et All grain kit der er valset, som er lige klar til bryg, hvis man har mod på det og gerne vil bestemme selv kan man også lave sin egen øl, her er siden beercalc en rigtig go inspiration at komme omkring grainfathers side.

Ni trin til din egen øl

Hygiejne -> Gærstarter -> Valsning af malten -> Mæskning -> Sparge (udvaske) -> Urtkogning -> Nedkøling -> Fermentering -> komme på flaske.

Trin 1 – Hygiejne

Hygiejnen er meget vigtig. Alt dit arbejde vil være forgæves, hvis bare der kommer bakterier ned i dit bryg.

Der skelnes mellem rengøring og sterilisering. Alt skal rengøres, med rengøringsmidler der ikke er baseret på sulfo, som f.eks. soda og klorin. Alt hvad der kommer i direkte kontakt med dit bryg, skal rengøres. det er kedeligt men vigtigt.

Trin 2 – Gærstarter

Kog noget vand som du køler ned til mellem 20-25°C, her efter tilsæter du gæren uden ta omrøre lad den stå i en times tid, her efter omrører du den og lade den står til du skal bruge den alt efter gær type kan den godt skumme.

Gær findes i to grundlæggende varianter, nemlig over- og undergær. Forskel på dem er temperaturen de arbejder ved.

  • Undergær skal stå ved 8-12 grader, er det tit ikke lige så let at lave da den normalt vil krøve noget køle udstyr.
  • Overgæret, som kan gære ved stuetemperatur.

Trin 3: Valsning af malten

Malt ristet korn. Typisk er det byg, men også hvede, havre og rug kan bruges til specielle øl. Malten skal valses for at man kan bruge den effektivt i ølbrygning. Ved valsningen bliver det enkelte korn delt op i 4-6 stykker, her er det dog nemmest og billigst at købe den valset da en go valse er temlig dyre.

Trin 3: Mæskning

Malten blødes op i varmt vand.

  • Vand 70-78 grader alt efter opskriften
  • Malt
  • XX liter vand pr kilo malt.
  • TID: 45 – 90 minutter

Den valsede malt kommes i gryden, når vandet har den ønskede temperatur. Malten som er typisk stuetemperatur, når du tilsætter den. Derfor vil vandet blive koldere, når du putter den i. Typisk kommer det til at passe hvis vandet er 78°C inden malten tilsættes, så temperaturen falder til de ønskede 68°C ved mødet med den koldere malt. Den oprindelige temperatur kalder man også for striketemperatur, og du kan også beregne den mere nøjagtigt med denne formel.

Striketemperatur = (0,1/(V/M)) x (T2-T1)+T2

V = vand (liter)
M = malt (kilo)
T1 = Start/rum temperatur (°Celcius)
T2 = Mæske temperatur (°Celcius)

Nu bliver det kalder for urt, og dufter fantastisk. Urten skal helst have den samme temperatur i hele gryden. Da bunden bliver varmere end toppen, bør du røre rundt den fra tid til anden, for at ujævne temperaturforskellen.

Her bliver det lidt teknisk. Under mæskningen bliver der hevet sukker og enzymer ud af malten. Sukkeret (stivelse) kan vi ikke bruge til noget, fordi det er lange kæder, der ikke senere kan spises af gæren. Heldigvis har kornet samme problem, og indeholder derfor også nogle enzymer, der kan knække kæderne i
mindre stykker.

Frigivelsen af enzymer er ret temperaturfølsom, så det er en god idé at vogte over denne del af brygningen med termometermålinger hele tiden. Hvis temperaturen er for varm, kan du hælde lidt koldt vand oveni gryden. Hvis temperaturen er for kold, fyrer du op under gryden. Husk i begge tilfælde at røre om i gryden, for at fordele temperaturen jævnt i hele gryden. Hvis enzymerne ikke kommer i spil, får du en pivesød øl, der indeholder minimal mængde alkohol, da gæren ikke kan spise se lange sukkerkæder

Trin 5: Sparge (udvaske)

Nu er sukkeret trukket ud af malten, og vi har ikke længere brug for malten. ‘Urten’ skal sies fra ‘masken’. Her får du brug for et stort sikar, ofte kaldet en lauter tun. Indholdet af din gryde hældes op i lauter tunen. Rengør nu gryden for maltrester og stil den klar under lauter tunen. Til at starte med, vil det der løber ud af lauter tunen være meget grumset. Det hælder vi tilbage. Først når det bliver klart, lader vi det løbe ned i gryden.

Mens du filtrerer tilføjer du varmt vand til malten. Sukkeret størkner, når temperaturen falder, og derfor holder vi temperaturen ved at eftergyde med ca 75-78° vand. Husk kun at tilføje en mængde vand, som er beregnet i opskriften.

Hvis du har en gryde med hane i bunden eksempelvie en saftekoger, kan gryden genbruges direkte som lauter tun. Det kræver at du har en falsk bund i den. Du vil så skulle bruge en anden beholder til at opsamle urten, inden den kan komme tilbage i gryden igen.

Trin 6: Urtkogning

Du har du en gryde urt, der nu skal koges. Når gryden rigtig kommer i kog vil den løbe over, så vær over den og omrør indtil den er komme godt i gang og ikke smukker mere. Nu skal du lade den stå og koge og dett er tid til at tilsætte humle.

Der er grundlæggende tre tilsætninger af humle, nemlig: Bitterhumle, smagshumle og aromahumle. Tiden er ret afhørende for om humlen bliver udnyttet som een af de tre. Vi tilsætter først bitterhumlen normalt hele koge tiden, siden smagshumle normalt de sidste 10-15 min af en kogning, og til sidst aromahumle ca de sidste par min. Opskriften vil angive hvor længe humleportionerne skal koges i urten.

Humle kan ligeles tilsættes til en øl der gærer, for at give den et ekstra pift også kaldt tørhumle.

Trin 7: Nedkøling

Urten skal køles ned så hurtigt. Temperaturen skal være under 30° inden vi kan tilsætte gær. Jo længere tid der går inden temperaturen kommer under 30°, jo større schancen for at få inficeret sit bryg.

Temperaturen kan bringes ned på mange måder, man kan stille gryden ude hvis der er koldt i et badekar. Deter dog vitigt at have styr på hygiejnen, uanset metoden man benytter.

Når urten er nedkølet kan du tage lidt fra og måle OG og smage på varen. DU skal huske denne OG da den skal bruges til at beregne din Alc ved flaskning.

Det mest benyttede blandt nye bryggere, er en chiller. En chiller er et langt kobberrør der er bukket som en spiral. Gemmen chilleren hælder man kold vand, og den afkøler urten. Hygiegnen bliver rigtig vigtig når temperaturen bliverlavere, og du putter chilleren i mens du koger urten, for at desinficere den.

Trin 8: Fermentering

Primær gæring

Den nedkølede urt hældes over i en gærtank. Her må du gerne sørge for et ordenligt plaskeri, der sørger for ilt til gærens formering. Det er en god idé at hælde urten gennem en finmasket si, der opfanger små urenheder og ilter urten yderligere. Gæren tilsættes umiddelbart efter, men inden da, skal du måles urtens vægtfylde med et hydrometer. Nu skal den stå mørkt og ved 18-22 grader (undgå temperatur over 24°, da det giver underlig smag i øllet)

Sekundær gæring

Når din øl har gæret i en uger, hældes den om også kaldt omstikning, her er det en go ide at bruge en hævert, så du kan sortere gærrester og andet snask fra, så du i sidste ende kommer til at stå med en mere klar øl. En anden fordel er at det mindsker risikoen for bismag fra gæren. Ved at lade gærtanken være i ro, bundfældes partikler i urten.

Trin 9: Emballering

Her skal du måle din FG med dit Hydrometer.

Du kan beregne den Alc på din bryg med de 2 tal OG og FG med følgende formel.

Alkoholprocent = (OG-FG)/7,5

Tilsæt sukker inden du hælder på flaske.

Nu skal øllet lagres, hvilket bare betyder at det skal stå mørkt og gerne de første 14 dage i stue temperatur så sukkern kan få spists de raterende gær raster og lave noget co2 her efter må den gerne stå et par måneder i kælderkold omgivelser og inden den skal nydes gerne i køleskab for en dejlig 5° dejlig hjemmebryg